FERN FOREST
Beskrivelse
Design Lisa Renner
Denne bluse strikkes oppefra og ned. Vi begynder med bagsiden, strikker først den ene skulder og så den anden. Der strikkes så hen over hele ryggen med udtagninger i hver side. Siden strikker vi masker op hen over skulderen og strikker forsiden, hver side for sig indtil de samles midt for og der strikkes videre ned til ærmegabet. Der samles hele kroppen og strikkes videre nedad til blusen har den ønskede længde.
Sværhedsgrad 3 (1-5)
Størrelser 34 (36, 38, 40, 42) (44, 46, 48, 50, 52)
Brystvidde på blusen 72 (76, 82, 88, 94) (106, 118, 130, 142, 152) cm
Passer til brystvidde 80 (84, 90, 96, 102) (114, 126, 138, 150, 160) cm
Længde 52 (54, 56, 58, 60) (62, 64, 66, 68, 70) cm
Garn A Kumo. 74% baby suri, 26 % mulberry silke. 300 m / 50 gram
Garn A 2 (3, 3, 3, 3) (4, 4, 5, 5, 6) ngl
Garn B Jaipur Silk Fino. 100% Morbærsilke. 300 m / 50 gram
Garn B 20 (20, 20, 25, 25) (30, 30, 35, 35, 45) gram
Pinde Rundpind 3 & 3,5.